Hvordan vil du bruge din nye tilbygning, og hvilket udtryk går du efter?
For at du kan komme godt i gang med dit tilbygningsprojekt er det vigtigt at forventningerne til det færdige byggeri struktureres tidligt.
De vigtigste overvejelser opdeles typisk i 3 grupper:
Hvordan skal huset tage sig ud og hvilke materialer fortrækker du?
Hvad vil du gerne bruge den nye plads til og hvordan?
Hvordan skal de nye installationer virke med det eksisterende byggeri?
Du kan gå på opdagelse i husene nedenfor og få inspiration til, hvad du skal overveje.
Med eller uden 1. sal?
Med eller uden terrasse?
Med eller uden garage?
Med eller uden overdækket indgang?
Med eller uden overdækning?
Hvor mange værelser?
Spisestue eller køkken alrum?
Hvor mange badeværelser?
Husets orientering i forhold til verdenshjørner?
Saddeltag ,fladt tag eller andet?
Træ, murværk eller andet?
Tegltag, tagpap, stålplader eller andet?
Hvor mange døre og hvor?
Hvor skal der være udsigt?
Indvendige farver og materialer?
Farvesamspil og udtryk?
Fast inventar kvalitet og udtryk?
Husets placering på grunden?
En god byggeproces bygger på omhyggelig planlægning og klar kommunikation.
Alle elementer i byggeprocessen er vigtige, men økonomi, byggetilladelse, kontraktforhold og kvalitetssikring er øverst på listen.
Økonomi
Det er dyrt at bygge nyt. Før du kommer for langt i dit projekt, er det vigtigt at vide, om du har råd til det. Tal med din bank og få et estimat på din økonomiske ramme tidligt i processen. På den måde kan en rådgiver forme projektet, så økonomien hænger sammen, når håndværkerne giver tilbud.
Byggetilladelse
Når du skal bygge nyt, skal der foreligge en byggetilladelse fra den pågældende kommune.
En byggetilladelse udstedes på baggrund af en byggeansøgning. Byggeansøgningen er en række tegninger og beskrivelser af dit projekt, som dokumenterer at byggeriet overholder myndighedskravene. Myndighedskravene omfatter bygningsreglementet, lokal- og kommunalplaner samt andre eventuelle lovkrav, der gør sig gældende for byggeriet.
I forbindelse med en byggeansøgning, skal der redegøres for de tekniske bestemmelser byggeriet er omfattet af. Dette kræver et dybere indblik i de enkelte paragraffer i bygningsreglementet. Af samme årsag får de fleste private bygherrer deres byggetilladelse gennem en rådgiver eller arkitekt.
Kontrakt
Sørg altid for at have en udførlig kontrakt, der bygger på AB18, underskrevet med dine håndværkere. Sørg for at kontrakten beskriver alle de korrekte materialevalg, samt start og slutdato. Få en professionel byggerådgiver eller boligadvokat til at gennemgå kontakten, før du underskriver, så der ikke mangler noget, hvis der opstår en tvist eller lignende.
Uvildig byggetilsyn/byggeledelse
At have en tredjepart som tilsynsførende eller som byggeleder, kan være en stor hjælp. Den tilsynsførende sørger for, at håndværkerne overholder, både kvalitet og tid under udførelsen. Byggelederen holder dig hele tiden ajour på byggeriets fremdrift, og drøfter det vigtigste med dig.
Færdigmelding
Efter byggetilladelsen er givet, og byggeriet er opført, skal processen færdigmeldes.
En færdigmelding er en dybdegående beskrivelse af, hvordan dit byggeri er opført. Det kræver et dybere kendskab til byggeloven at udføre færdigmeldingen. Det anbefales altid, at den rådgiver der har lavet udbuddet og tilsynet, også laver færdigmeldingen. Denne rådgiver har allerede et indgående kendskab til dit projekt, og skal derfor ikke starte fra bunden.
Dit byggeri må ikke tages i brug, før færdigmeldingen er indsendt til og godkendt af den pågældende kommune.
Walgerholm 7
3500 Værløse
CVR 40888780
E-mail: info@8d.dk
Tlf.nr.: 4249 2239
Tak for din henvendelse, vi besvarer den hurtigst muligt.
Du modtager en bekræftelse på mail indenfor kort tid.