03. udbudsfasen
I skitsefasen fastsættes rammerne for projektet.
Fokus i denne fase er design, materialevalg, økonomi og tid.
Arbejdstegninger, beskrivelser og tilbudsliste som præciserer og muliggør projektets korrekte udførelse.
Vi udarbejder nødvendige detailtegninger, oversigter og beskrivelser som giver overblik over projektet. Materialet er tilpasset efter opgavens karakter og danner senere grundlag for indhentning af tilbud fra entreprenører. Alt materiale udarbejdes samtidig og sendes samlet til jer hvorefter I har mulighed for at se det igennem og komme med fejl eller mindre rettelser.
Ved renovering eller berøring af eksisterende bygningsdele tager målsætning på tegningsmateriale udgangspunkt i eksisterende tegningsgrundlag med mindre andet fremgår.
Målsætning på tegningsmaterialet i disse tilfælde er vejledende og den ansvarlige entreprenør skal altid foretage kontrolopmåling inden bestilling af byggematerialer mv.
Tegningsmateriale (PDF)
Eksisterende/nedrivningstegninger (i nødvendigt omfang)
Fremtidige tegninger (i nødvendigt omfang):
Hvis muligt, sammensættes flere af tegninger så enkelte tegninger viser flere informationer.
De tekniske tegninger vedr. EL, VVS og kloak er foreløbige tegninger som er udarbejdet af os efter gængse branchestandarder. Det er den enkelte autoriserede installatør som bestemmer, hvordan installationerne skal udføres. Hvis der kommer rettelser til installationstegningerne under kontrahering eller senere vil udgiften til disse rettelser tilfalde jer og udføres på medgået tid. Opstår rettelserne ifm. gennemførelse af udbuddet vil dette være indeholdt i tilbuddet og udføres uden merudgift.
Beskrivelser og tilbudsliste
Udbudsmaterialet indeholder som minimum en byggesagsbeskrivelse og en arbejdsbeskrivelse/beskrivende tilbudsliste der skal supplere tegningsmaterialet og danne grundlag for tilbudsgivning og kontraktindgåelse.
Ingeniørberegninger og konstruktionstegninger
Hvis projektet kræver statiske eller konstruktionsmæssige beregninger, vil det blive inkluderet under dette punkt.
Miljøundersøgelse
I har pligt til at gennemføre en miljøundersøgelse, hvis der er begrundet mistanke for at der er sundhedsskadelige stoffer i berørte bygningsdele. Miljøundersøgelsen udføres af eksternt uvildigt firma og skal udføres inden arbejdet igangsættes. Vi formidler, kontakter og koordinerer at miljøundersøgelsen bliver udført i korrekt omfang og i rettidig. I indgår selv formel aftale med eksternt firma og regningen sendes således direkte til jer.
Geoteknisk undersøgelse
Ifm. f.eks. projektering af fundamenter, nedsivning af regnvand og udgravning af kældre/etablering af omfangsdræn mv. skal der udføres en geoteknisk undersøgelse af jord- og grundvandsforhold. Dette udføres af eksternt uvildigt firma og skal udføres inden udbudsmaterialet udarbejdes. Vi formidler, kontakter og koordinerer at miljøundersøgelsen bliver udført i korrekt omfang og i rettidig. I indgår selv formel aftale med eksternt firma og regningen sendes således direkte til jer.
Varmetabs-/energitabsberegninger
Hvis det er påkrævet, at der udføres energiberegninger for en hel bygning/tilbygning vil vi formidle, kontakte og koordinere at varmetabs-/energiberegningen bliver udført i korrekt omfang og rettidig. I indgår selv formel aftale med eksternt firma og regningen sendes således direkte til jer.
Andre eksterne rådgivere
F.eks. brand, landmåler mv.
Såfremt projektet kræver anden teknisk rådgivning, f.eks. brandteknisk rådgivning over brandklasse 1, landmåler, IBS attest mv.
Vi har erfaring med en bred vifte af forskellige projekter fra renovering til nybyg
og kan varetage alle rådgiveropgaver fra idé til færdigt byggeri til både private og erhverv.
Se flere referencer her